3D skal sælges igennem teknologi, mener Panasonic, og peger på plasma som bedst til 3D.

En ny plasma-lcd krig kan være under opsejling, for Panasonic vil vinde markedsandele på bedste 3D teknologi.
Panasonic fortalte om strategien onsdag, ved lanceringen af nye serier af 3D plasma til det japanske hjemmemarked. Ved den lejlighed fortalte de også, at alle Panasonic plasma fra 42" og opefter fremover vil blive 3D TV.
"Panasonic har taget endnu et skridt videre med 3D TV", udtalte Shiro Nishiguchi, director of the corporate management division for Panasonic digital AVC products, i følge Nikkei.
Og Panasonic tror på, at plasma er den bedste teknologi til 3D. Rasmus Larsen fra flatpanels.dk bakker det udsagn op:
"Panasonic VT20 forbliver vores 3D reference TV" skrev Rasmus Larsen forleden, efter en sammenlignende test i mellem 3D TV fra Samsung og LG. Begge sidstnævnte TV er baseret på LCD teknologi, men i følge ham teknisk set ikke på højde med Panasonics plasma til 3D.

Søg Og du skal finde (måske)