Skip to main content

HVORFOR Kanalomlægning i TUK-NET

Oprettet d. 11. maj 2016

Kanalomlægning i TUK-NET onsdag d 1. juni

Hvorfor I

Plads til mere og bedre HD - og meget hurtigere bredbånd. Kanalomlægningen giver HD-kanalerne en højere bitrate, som giver et endnu skarpere billede. YouSee`s Tv & Film-univers via tablet og mobil bliver kraftigt forbedret og mere stabilt.

Hvorfor II Kanalomlægningen reducerer generne med indstråling fra 4G. Med lanceringen af det meget kraftigere 4G-mobilnetværk i 2013, opstod også en meget større risiko for, at tv-signalet blev påvirket. 4G-netværket sender på de samme frekvenser i 800 MHz-båndet, som tidligere kun blev brugt til transmission af kabel-tv-signaler. Da 4G-netværket overlapper disse DVB-C-frekvenser, kan man opleve indstråling fra både mobilmaster og de enheder i hjemmet, der selv benytter det kraftige 4G-signal, særligt hvis din installation består af gamle kabler, utætte stik og samlinger. Derfor flytter vi ved kanalomlægningen de berørte tv-kanaler fra frekvensbåndet 800 MHz til frekvensbåndet 700 MHz. Flytningen vil kunne minimere støj og påvirkning på tv-kanalerne og dermed dit tv-signal. Du skal stadig selv sikre, at du undgår forstyrrelser i dit tv-signal ved at sørge for, at dine kabler, stikdåser og fordelere er mærket med YouSee Ready. Dette sikrer dig det bedste tv-signal, idet materialerne er lavet til netop at skærme for udefrakommende ’’støj’’.

Hvad betyder det for dig ... Ombygningen betyder, at vi flytter rundt på kanalerne den 1- juni. Ombygningen af kabelnettet vil ikke kræve gravearbejde i byen. Men desværre skal du måske lave en ny kanalsøgning for at finde dem igen på dit tv. Hvis du bruger YouSee Plus-boksen, vil dine tv-kanaler typisk blive indlæst automatisk. Har du en Favoritliste på din YouSee Plus-boks, skal du måske også sætte den op igen. Der bliver IKKE lavet om på kanalernes indbyrdes rækkefølge.

Dette skal du gøre den 1. juni Fra onsdag morgen den 1. juni skal du (muligvis) indstille dit tv igen:

  1. Du skal vælge Menu på din fjernbetjening

  2. Se om der er et menupunkt, der hedder Indstillinger el. Konfigurationer

  3. Start her med at sætte dit tv til Fabriksindstilling. Dermed ”renser” du tv-computerens hukommelse for gamle kanalpladser, så de ikke forstyrrer din nye indstilling

  4. Find det punkt, der relaterer til Digital eller Opsætning

  5. HUSK: Du skal kun vælge at indlæse digitale kanaler, og ikke de analoge kanaler

  6. Bliver du bedt om at vælge Operatør, skal du vælge YouSee. Har du en tv-pakke med valgfrie kanaler, Bland Selv-pakke eller Ekstrakanaler, kan du opleve, at kanaler ikke indlæses, hvis du vælger YouSee som operatør. I disse situationer skal du vælge Anden som operatør

  7. Ved netværks-id ved digital indlæsning, skal du indtaste netværks-id 100. Har du Bland Selv-pakke eller Ekstrakanaler, skal du bruge netværks-id 111. Til YouSee Plus boksen skal netværks-id 120 bruges

  8. Under frekvens skal du indtaste 450 MHz eller 450.000 KHz.

Du kan finde hjælp til indstilling af dit tv på på YouSee´s egen hjemmeside: https://kundeservice.yousee.dk/tv.